Anne Vibeke Jensen


  • Forside
  • Navnesøsteren
  • Luciabruden
  • Find bøgerne her
  • Om mig
  • Kontakt



ANNE VIBEKE JENSEN

(f.1962)



Lidt om mig


Vi er omgivet af historier. Vi forstår os selv, hinanden og livet igennem dem!


Den gode historie har altid været den røde tråd i mit liv. Som barn ventede jeg spændt på, at min far kom hjem fra sine mange rejser med kufferten fuld af eksotiske beretninger fra fremmede lande – som for eksempel dengang han havde svømmet ”om kap” med hajerne i Mombasa havn.

Senere gjorde jeg selv det at rejse til en central del af mit liv, da jeg begyndte at arbejde i rejse- og luftfartsbranchen. Herigennem mødte jeg utallige af spændende og vidt forskellige mennesker med unikke skæbner og historier. Alt fra en passagers bortkomne kuffert - fuld af rå fisk - til en forsvunden skizofren mand i London, der i psykosens tåger antog sig selv for at være morder.


Men mit liv ændrede sig drastisk, da jeg fik konstateret sklerose. For at få styr på det kaos sygdommen bragte ind i mit liv, begyndte jeg at nedfælde tanker på papir. Dette blev begyndelsen til noget, der førte til en hidtil ukendt passion for mig: at skrive fiktion. Og i dag elsker jeg at forsvinde ind i fantasiens grænseløse univers og fortælle historier.